
I den kommende sæson prøver vi noget helt nyt i Åbyhøj Volleyball: MIX-turneringsaftener for hele klubben.
Idéen er enkel: Alle klubbens spillere møder op, hvorefter vi blander deltagerne tilfældigt på tværs af de normale hold. Derefter spiller de nye MIX-hold en masse korte og hyggelige kampe gennem hele aftenen.
Formålet er at skabe en sjov og social aktivitet, hvor vi lærer flere klubkammerater at kende, spiller sammen med nye personer og får masser af volleyball.
Det er første sæson, vi prøver konceptet, og vi håber, at det bliver en stor succes. Derfor håber vi selvfølgelig, at spillere fra alle hold vil være med.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Mere information om tilmelding, mødetid og turneringsformat følger senere.
Vi glæder os til fire fede aftener med masser af volleyball, nye holdkammerater og god klubstemning!
Åbyhøj Volleyball - Åbyvej 80 8230 Åbyhøj